Ja tak til zero-waste og bæredygtig emballage!
Når du vælger Garna-garn, har du ikke bare gjort noget godt for dig selv og for din garnkurv - du har også gjort noget godt for miljøet.
Vi elsker simpelthen alt, hvad der er genanvendeligt og mindsker ressourcespild. Ja, vi er nok på mange måder sådan nogle typer, som nogen vælger at kalde for ’klimatosser’ 🙂 Men vi forestiller os, at du måske også er på vores side, når det handler om at skåne planeten for mere plastic og større tøjproduktion? Som virksomhed er vi i hvert fald pinligt bevidste om, at vi bærer en stor del af ansvaret for at nedbringe spild og vælge gode materialer.
Heldigvis er den langsomme mode, som vi tryller frem med vores strikkepinde og hæklenåle, et godt skridt på vejen mod et mere miljøvenligt forbrug – og bruger du ovenikøbet garn af høj kvalitet, som fx Garnas, så sikrer du samtidigt, at dit færdige projekt kan holde i årevis. Du kan se nærmere på vores garn her og læse om vores værdier.
Når det kommer til vores emballage og indpakning, har vi selvfølgelig fravalgt plastik 100%.
Da vi i sin tid skulle vælge, hvordan vores garn skulle sendes hjem til dig, var det nemlig vores ønske, at indpakningen skulle være af høj kvalitet, således at emballagen ville kunne genbruges og få nye funktioner hjemme hos dig.
Nedenfor deler vi vores idéer til, hvordan du kan genanvende Garnas, og i det hele taget alle andre typer, papirsposer og æsker. Med det håber vi, at du fremover vælger at finde et formål til at genbruge vores emballage, hvis du ikke allerede gør det 🙂
Fakta om vores emballageVores garn leveres enten i en fin papæske eller i en god gammeldags papirspose i kraftig kvalitet. Garnet fragtes således på nænsom vis hjem til dig – godt pakket ind og beskyttet i det fineste silkepapir.
Tips til genbrug af papæsker fra Garna
- Som indpakning
- Pak dit færdige projekt eller en anden fin gave i æsken
- Bind en rå snor, garn eller silkebånd omkring
- Pynt med tørrede blomster og blade.
- Voilá – uden tvivl den mest charmerende og personlige pakke til gavebordet.
- Opbevaring af dit igangværende projekt og restegarn.
- Dekorér eller beklæd æsken med smukt gavepapir, stof, børnenes tegninger, udklip etc. – du kan få de fineste æsker til opbevaring og
- Sæt labels på – nipsting, kontorartikler, knapper, breve og postkort m.v.
- Og organisér dit liv – kontorartikler, tegneting, hobbyting, børnenes lego …
Ja, kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan bruges til.
Tips til genbrug af papirsposer
- Opbevar dit igangværende garn-projekt i papirsposen – den har en fin størrelse og er derfor let at have med på farten. Fx i bilen, strikkeklubben, sommerhuset med videre.
- Brug posen til gavepose og indpakning.
- Eller bare til at fragte små ting.
Posen er meget holdbar, og når den er slidt og flosset, så er det nok fordi, det er blevet tid til at komme forbi efter nye Garna-forsyninger 🙂.
Hos mig (Birgitte) kan man blandt andet finde æskerne både i skuret med elektronikdele, ved strikkemaskinen med smådele til maskinen, ved fotoudstyret med gamle fotos i, der ligger og venter på at blive scannet 🙈 – måske vi er heldige, det sker denne vinter!
I baglokalet på Ærø er der også sneget sig et par kasser op på hylderne. Vi bruger dem blandt andet til at fragte garn ud til fotografen. Men vi har også æsker stående med en nøgle af hver farve. Dem bruger vi, når vi skal tildele farvenummer og navn til nyt garn til butikken. Vi synes, det er hyggeligt, når det hele er sorteret i kasserne.
Fordelen ved at genbruge indpakning og emballage- Du skal ikke bruge penge på at købe færdigt-producerede bokse, æsker, kurve, kasser m.v. – brug de æsker, der følger med dine varer.
- Du skåner miljøet.
Hinterlasse einen Kommentar