Her hos GARNA elsker vi naturen, roen og fordybelsen. Vi nyder at stige af det høje tempo, som ofte præger vores hverdag. 

For et par uger tog Birgitte her fra GARNA og hendes familie de sidste skridt i en proces mod at få mere ro og komme tættere på naturen. Det er en proces, der har været på sit højeste her i det nye år: At flytte fra Jylland til et lille byhus helt inde i hjertet på den lille ø, Ærø.

GARNA-showroom på Ærø

Her på Ærø har GARNA samtidig åbnet et lille showroom-vindue, hvor Ærøs beboere og besøgende kan kigge på, røre ved garnet og se strikkede modeller af garnet. Hver måned skifter udstillingen, hvor der vil være fokus på forskellige GARNA-garn. Efter aftale er det også muligt at handle med GARNA på Ærø.

I sommerhalvåret vil vi åbne op for et pop-up garnudsalg med GARNA-garn.

 Varme hilsner - og ønsker om at I alle får en dejlig weekend,

GARNA