Strikkefasthed er en meget individuel størrelse, og selv små, ja nærmest usynlige variationer i strikkefasthed kan igennem et helt strikketøj vise sig at udgøre en forskel på garnforbruget.

Det er der mange, som igennem tiden har erfaret. Enten fordi man sprang strikkeprøven over, eller fordi afvigelsen var så ubetydelig på den lille prøve, at det ikke var synligt, hvor stor en forskel den ville få for det endelige projekt.

Vi har her hos GARNA valgt ikke at angive en strikkefasthed på 10x10 cm til vores mønstre af sjaler og tørklæder, da det ikke er så afgørende om tørklædet/sjalet bliver lidt større eller mindre. Men strikkefastheden er en afgørende faktor for garnforbruget.

Strikker man lidt løsere, får man et større tørklæde, og der skal derfor også bruges nogle flere meter garn. GARNA-Cumulus vejer næsten ingen ting. Der er 300 meter på 25 gram.

Til EVENTYR-sjalet med 1 tråd har vi brugt 47 gram. Derfor har vi valgt at pakke strikkekits med 2 nøgler altså i alt 50 gram af GARNA-Cumulus. Som udgangspunkt er der ca. 3 gram / 36 meter til overs. Det er ikke meget, hvis strikkefastheden ikke matcher vores.

Nogle af jer er derfor kommet til at mangle garn til et par enkelte spidser, og vi har sendt ekstra garn til jer.

For at der ikke skal bestilles en helt tredje nøgle, har vi bundet lidt garn op på 3 gram = 36 meter. 

Du kan bestille 3 gram GARNA-Cumulus på følgende her.

Ved bestilling bedes du i kommentarfeltet skrive hvilken farve og batch nr. du strikker med. 3 gram koster 20 kr. og har du modtaget EVENTYR-sjal kittet med 1 tråd inden d. 1/8 2018, så betaler vi portoen for de ekstra 3 gram og du betaler for garnet.

Da det er så ærgerligt at mangle garn, vil strikkekittet EVENTYR-sjalet med 1 tråd fremover indeholde 3 gram garn ekstra – total 2 nøgler + 3 gram.

Hvad angår strikkefasthed, laver vi over den næste periode en opdatering på garnerne i shoppen, så I kan se vores anbefalinger til en strikkeprøve på 10x10 cm.